Forside
   Medlemmer
   Opskrifter
   Vedtægter
   Vinaften Galleri
   Kontakt
   Nyt fra bestyrelsen
 

Cordonices con uvas: vagtler med druer

Cordonices con uvas: Vagtler med druer

Ingredienser:
2 vagtler
Maldonsalt og friskkværnet sort peber
2 spsk smør og 2 spsk koldpresset jomfruolivenolie
100-200 g halverede grønne stenfri druer
2 dl tør sherry
1-2 dl piskefløde efter smag

Vagtlerne skæres i halve, gnides med salt og peber, hvorefter de brunes i en gryde med smør og olie.
Druerne tilsættes, og efter ca. 3-4 min. hældes sherry på. Vagtlerne simrer i saucen i ca. 15-25 min. alt efter størrelse. Træk i et af lårene for at se, om fuglen er mør. Når du vurderer, at der er ca. 5 min., til vagtlerne er færdige, hældes fløden på, og fuglene simrer videre, til de er klare.
Server en halv vagtel pr. mand og garner med druer og lidt af saucen.
Spis brød til.

Twist
Du kan nemt lave retten om til en hovedret eller frokostret ved at servere en hel vagtel eller to pr. person. Men tilsæt da 1-2 dl fond der, hvor du ellers ville hælde fløden i, og gem fløden lidt. Tag fuglene op efter ca. 5 min. og hold dem varme.
Lad saucen reducere til ca. halvdelen, tilsæt fløde, lad saucen koge op og smag den til med salt, peber og sukker. Server små nye kartofler eller ovnbagte rodfrugter såsom selleri, pastinak, persillerod og gulerødder til.

 Print